Du kender sikkert følelsen. Forventningens glæde, og tænder, der løber i vand til synet af risalamande og kirsebærsovs. Den danske juledessert vækker glæde hos børn, såvel som voksne – og det med god grund! For desserter smager bare lidt bedre, når der er gaver på højkant. Er det dig, der står for mandelgaven i år, kan du læse med her, hvor vi har samlet en håndfuld sjove mandelgaver, som hele familien vil elske.
Mandelgaven er en særlig gave juleaften, fordi den favner bredt og skal fungere til børn, såvel som til voksne. Det er derfor ikke underligt, at det hurtigt kan gå hen og blive en udfordring at genopfinde de gode idéer til mandelgaver år for år. For skal gaven være sød, blød, spiselig eller sjov? Svaret kommer nok an på så meget, men med en sjov mandelgave går du aldrig helt galt i byen. Find julehumøret frem og vælg blandt andet mellem:
- Frække forklæder og T-shirts med sjove print
- Pyntgenstande til stuen, som får smilene frem på læberne
- Fantastiske gadgets, din familie ikke anede, de manglede
- Sjove mandelgaver, der får dine gæster til at rødme
Det er uden tvivl en kunst at finde på nye, sjove mandelgaver hvert år. Derfor har vi gjort vores bedste for at samle al den inspiration til sjove, søde og alternative mandelgaver, du kunne drømme om, på mandelgaver.dk.
Mandelgaveidéer for børn og barnlige sjæle
Har I, som mange andre danskere, også to skåle risalamande stående på middagsbordet juleaften? Mange familier giver deres børn en ekstra chance for at finde mandlen. Gør du også, får du brug for en børnemandelgave, som kan underholde og bevare børnenes interesse i juledagene.
Der findes heldigvis et hav af sjove gadgets og spil for børn, som ikke foregår foran en skærm. Inviter til timevis af sjov underholdning ved at købe en skæg gadget eller et morsomt spil i mandelgave. Så bliver der sjov og ballade og aktiviteter for alle pengene i juledagene.
Sjove mandelgaver til hele familien
Det kan virke uoverskueligt at finde en mandelgave, som passer til både bedsteforældre og børnebørn, men det er langt fra umuligt! Inden du går i baglås, kan det være en god idé at overveje, hvad både børnene og de voksne i familien kan lide at ”lege” med.
Er I vilde med at spille spil i familien, så er et sjovt brætspil måske den perfekte mandelgaveidé. Lad den heldige mandelfinder blive den heldige vinder af f.eks. et puslespil eller et sæt toiletgolf. Du kan finde det hele på nettet. Så er der spil, gode stunder og høje grin resten af aftenen!
Vil du overraske din familie med en sjov mandelgave ud over det sædvanlige, kan du søge inspiration på nettet og finde alt fra sjove gadgets til skrivebordet til et specielt vaffeljern eller andre køkkenting.
Føler du stadig ikke, at du har fundet den perfekte, sjove mandelgave, som favner hele familien, kan du med fordel købe to mindre gaver – én til de voksne, én til børnene. På den måde kan du bedre skue op for humoren og ramme helt rigtigt med dine mandelgaver.
Giv sjove gaver og gadgets i mandelgave!
Har du frit spil og lyst til at sprede julestemning med årets sjoveste gave, så har du muligheden for at overraske både venner og familie med din mandelgave.
Hvis der er noget, der kan få folk til at græde af grin og kigge flovt frem for sig, så er det prutter! Overrask din familie eller venner med en af de evigt populære pruttepuder i mandelgave. Så kan du være sikker på, at stemningen er sat, og isen brudt resten af aftenen!
Vil du minde dine venner og familie om din gode humor resten af året, kan du købe en pude til sofaen eller lænestolen i et håbløst sjovt motiv. Vælg mellem alt fra hamburger-puder til sjove emoji-puder og søde dyremotiver – kun fantasien sætter grænser, når din humor og gode smag går på mandelgavejagt på nettet.
Den sjove mandelgave, der får kinderne til at rødme
Er børnene blevet lagt i seng, inden jagten på voksenmandelgaven går i gang, kan du finde på en lidt sjovere eller frækkere mandelgave, der får kinderne til at rødme.
Er du og dine venner eller de voksne i familien vilde med øl og festlige stunder, så har vi måske fundet årets mandelgaveidé til dig: Et kæmpe ølkrus eller et Brewbarrel-sæt, så I selv kan lave jeres reparationsbajere og julebryg i juledagene. For hvorfor gå i fitnesscentret, når I kan have det sjovt med din mandelgave og løfte vægte – flere liter øl i glas – derhjemme?
Vil du smide en humørbombe i middagsselskabet kan du forære et forklæde med en nøgen mand eller dame i mandelgave. Lad fantasierne og de gode historie få frit spil – find en sjov mandelgave, der kan spreder god stemning i hverdagen.