Står du for mandelgaven i år? Og ved du ikke, hvad du skal købe? Der hviler også et tungt ansvar på dine skuldre, for ikke nok med at du skal finde på en dejlig gave, men du skal også finde en dejlig gave, der vil falde i god jord hos julemiddagens gæster.

En gave der vil bringe universel glæde, er gavekurven. Gavekurven er fyldt med lækkerier, og kurven i sig selv ser også flot og imponerende ud. Man kan faktisk næsten påstå, at en gavekurv vækker, ægger, dækker. Kurvens størrelse vækker interessen, indholdet ægger den søde tand, og de forskellige produkter i kurven dækker både sjælen og smagsløgenes behov.

Gavekurven er derfor den perfekte mandelgave, og selv hvis vinderen af mandelgaven ikke bryder sig om indholdet, er det altid muligt at give det videre. Det er en ren win-win-situation!

En gavekurv behøver ikke koste knaster

Det gode ved at give en dejlig gavekasse i mandelgave er, at de både fås til få og mange penge. Selv hvis du ikke har et stort budget at gøre godt med, så kan du stadig købe en skøn gavekurv til dit selskab. I enden hvor budgettet er smalt, kan du nøjes med at købe en lille men sød gavekurv med en blomst og en pakke chokolade.

Vil du gerne bruge et større beløb på mandelgaven, kan du købe en stor kurv fyldt med blomster, chokolade, vin og meget mere. Du kan altid finde en gavekurv lige efter din pengepung. Se mere her.

Køb din gavekurv hos en blomsterhandler

Blomsterhandlerne har altid gavekurve på hylderne, og skulle det ske, at du ikke kan finde en lige efter dit hjerte, er det altid en mulighed at spørge butikken, om de ikke kan lave en skræddersyet kurv for dig.

Dette er en ideel løsning, både hvis du er på budget, og hvis du ikke er på budget. Men det er også en god løsning, hvis du gerne vil forkæle vinderen af mandelgaven. Her kan du nemlig udpege de produkter, der skal i kurven, og så sørger floristen for at pakke det hele flot ind.

Samtidig kan du her også tage hensyn til dine gæster. Hvis der for eksempel er nogen i selskabet, som ikke drikker alkohol, kan du vælge at undlade vin og øl. Eller hvis du ved, at en af gæsterne er stærkt allergiske over for kakao. Her kan du i stedet vælge at lægge luksuskarameller i kurven frem for chokolade.

Disse ting egner sig godt til en gavekurv

Den mest velkendte sammensætning er blomster, chokolade og vin. Men selv om det er en traditionel kombination, behøver den ikke være kedelig. Der findes mange forskellige blomsterarter, og du behøver ikke nøjes med den traditionelle rosenbuket. Vælg i stedet blomster som liljer, nelliker, amaryllis for at peppe kurven op.

Chokolade findes også i forskellige kvaliteter, men der findes også meget andet konfekt, som er lækkert for eksempel luksuslakrids, bolsjer, karameller m.m.

Vinen er en klassiker, men vil du ryste lidt i traditionerne, kan du i stedet vælge specialøl eller spiritus – muligvis fra et mikrobryggeri, så du giver mandelgavevinderen nye smagsoplevelser.

Find flere ideer til årets mandelgave her.